Forside   |   Program   |   Tilmelding   |   Betalingsservice   |   Kalender   |   Nyheder   |   Video   |   Søg   |   FAQ   |   Oversigt   |   Shop
9. maj 2009 1., 2. og 3. plads til Hermes-drengene...

 

1., 2. og 3. plads til Hermes-drengene

 

Hermes Gymnastikforenings 6 drenge og træner Martin Eierstrand leverede endnu en pragtindsats ved weekendens individuelle Put & Mini DM i Århus, hvor 11 klubber var tilmeldt med 49 deltagende gymnaster i alderen 8 - 12 år.

Ovenpå forrige weekends flotte sølvmedalje ved Hold DM var drengene i storform og opsat på at kæmpe for mere metal.

I Put-rækken formåede en sprudlende Christoffer Wikke Hallund ( årgang 99) at fortrænge de øvrige konkurrenter med sejre i både bensving og ringe, samt sølv i recken at sikre sig en samlet 1. plads med 36,5 point, 1,7 point foran nr. 2. Hermes anden deltager i Put-rækken, Mads Hilker (årgang 00), fik sølv for sin ringøvelse og samlet en fin 9. plads blandt de 28 Putter.

Hos Mini'erne var der i sær fokus på den evige tvekamp mellem Greves Christian Bramsholm (årgang 98) og Hermes Daniel Rørlund (årgang 97), der har trænet virkelig hårdt hele sæsonen og gerne ville afslutte med en sejr over rivalen. Christian Bramsholm var dog også i denne weekend uovertruffen og på trods af en række imponerende øvelser, der gav førstepladseringer i ringe og hest, sølv i barre og specieløvelse og bronze i bensving, måtte Daniel Rørlund med sine 41,5 point se sig slået med 2,6 point. 3.pladsen blev besat af endnu en Hermes-gymnast, Kasper Wagner (årgang 97), der med guld i gulvøvelse og sølv i bensving og reck kom 1,2 point efter klubkammeraten.

Mikkel Rørlund (årgang 97), hvis bedste placering var en 5. plads i bensving, kom på en samlet 12. plads i det stærke felt, skarpt forfulgt af Alexander Ekvall (årgang 98), der med bl.a. en flot 8. plads i specialøvelsen fik en samlet 14. plads ud af de 21 Mini'er.

Med 15 stykker ædelt metal i snor: 6 guld, 7 sølv og 2 bronze (ud af i alt 48) afsluttede de 6 Hermes gymnaster, med træner Martin Eierstrand i spidsen, en supersæson på flotteste vis.

Og det er ikke kun på Frederiksberg, at det bliver bemærket, at Hermes Gymnastikforening leverer resultater. Med anerkendende kommentarer fra trænerkolleger blev det efter konkurrencen påskønnet, at Hermes i kraft sit målrettede talentarbejde, nu gør sig gældende i toppen, hvor Greve, Nivå og Nakskov tidligere har domineret.

 

Hermes dygtige Put & Mini-gymnaster: (øverst fra ve. Alexander Ekvall, Mikkel Rørlund, Mads Hilker. Nederst fra ve. Christoffer Wikke Hallund, Kasper Wagner og Daniel Rørlund)

 

// Martin Hilker

8. maj 2010
HERMES GJORDE RENT BORD VED HOLD-DM...
 
Hermes' drenge deltog i en dramatisk afslutning på sæsonen 2009/2010 I mandlig idrætsgymnastik. I sæsonens sidste konkurrence, hold-DM i Næstved, deltog Hermes GF med 2 hold. og lad det være sagt med det samme begge rækker blev afgjort i rene gyserfinaler.

 

30. marts 2010
Hermes’ gyldne gymnastikpiger...
 
For tredje år i træk og fjerde gang på fem år vandt Hermes holdguld i kvindelige idrætsgymnastik. Guldmedaljerne blev sikret ved weekendens stævne i Kastrup.

 

27-28. marts 2010
Hermes fik fem guldmedaljer af fem mulige...
 
Gymnastikforeningen Hermes var helt suveræn på ved DM Hold Finalen kvindelig idrætsgymnastik.

 

21. marts 2010
Spændende 1. kval. for kvindernes Hold DM...
 
Holdkonkurrencen var en tæt dyst, delt op mellem 4 klubber hvor Hermes GF og Viborg GF dystede om 1. pladsen.

 

13. marts 2010
Hermes drengene ”skubber loftet...”
 
DM individuelt for put, mini og drenge i mandlig idrætsgymnastik i Aalborg og Hermes deltog med hele 13 gymnaster, og var dermed det største hold i konkurrencen.

 

6. marts 2010
Hermes har Sjællands bedste drenge...
 
Hermes vandt guld i minirækken ved de sjællandske holdmesterskaber i Nakskov lørdag den 6. marts og manifesterede sig dermed som en af Danmarks absolut bedste gymnastikforeninger i ungdomsrækkerne.

 

14. december 2009
Hermes drenge på landsholdet...
 
I Hermes fortsætter succes for de mandlige gymnaster. Således er Daniel Rørlund og Kasper Wagner (begge født i 1997) fra Eliteholdet, udtaget til brutto-truppen til det danske Drengelandshold.

 

11. december 2009
Høje karakterer i Qatar...
 
Lærke Andersen og Siri Wennberg fra Hermes udgjorde to femtedele af det danske hold ved gymnasiaden, som denne gang blev afviklet i Qatars hovedstad, Doha.

 

5. december 2009
Hermes understregede igen sin position...
 
i toppen af dansk idrætsgymnastik for drenge, ved LÅM i Århus. Hermes var i stand til, at sætte sit præg på næsten alle årgangsrækker ved mesterskaberne.

 

28. november 2009
Flot indsats af Hermes-trio...
 
Hermes var repræsenteret med tre gymnaster ved danmarksmesterskaberne for de mindste piger, som blev afholdt i Nivå lørdag den 28. november.

 

21. november 2009
Guld, sølv og bronze til veloplagte Hermes-drenge...
 
Med hele 13 (ud af 60 deltagere) tilmeldte gymnaster til SM i idrætsgymnastik var Hermes Gymnastikforening historisk godt repræsenteret i en drengekonkurrence.

 

8. november 2009
De mindste Hermes-gymnaster kan også...
 
D. 8/11 var ti af de yngste Hermes-gymnaster (årgang 2000-2003) i konkurrence ved de sjællandske kredsmesterskaber, som blev afholdt i Amager-klubben KG 66’s flotte lokaler.

 

22. oktober 2009
Mette Hulgaard hædret med 25.000 kr...
 
Hermes-gymnasten, Mette Hulgaard, blev hædret med 25.000 kroner fra Gunnar Nu Fonden.

 

14. oktober2009
Hermes-trio forsvarede de danske farver...
 
En Hermes-trio bestående af Mette, Michelle samt træner Børge skulle forsvare de danske farver ved verdensmesterskaberne i London.

 

10. oktober 2009
Hermes på skamlen ved international konkurrence...
 
En ung trio fra Hermes - Siri Wennberg, Tea Andersen og Lærke Andersen drog til Mäler Cup i Stockholm.

 

29. september 2009
OL-stjerner indtog Hermes...
 
I en sværm af medier besøgte gymnastiklegenden Nadia Comaneci og hendes mand Bart Conner samt Nastia Liukin Hermes-gymnasterne på Frederiksberg.

 

26. september 2009
Hermes dominerede lørdagens SM...
 
Hermes-pigerne hentede traditionen tro en lang række medaljer ved lørdagens sjællandske mesterskaber hjemme i Hermeshallen.

 

19. september 2009
Hermes i Tivoli...
 
Hermes-gymnasterne lavede en flot opvisning i Tivoli.

 

15. september 2009
Hulgaard og Lauritsen til VM...
 
Med sig til England tager de deres træner. Der er med andre ord tale om en Hermes-trio, som skal repræsentere Danmark.

 

30. maj 2009
Næste kuld klar i kulissen...
 
Hermes GF yngste piger var i sæsonens sidste konkurrence: Sølv og bronze til Hermes GF ved SM, årgang 2001-02.

 

9. maj 2009
1., 2. og 3. plads til Hermes-drengene...
 
Hermes Gymnastikforenings 6 drenge leverede endnu en pragtindsats ved weekendens individuelle Put & Mini DM i Århus.

 

25. april 2009 DM-sølv til Hermes-drenge... 
Hermes besatte 2. pladsen ved lørdagens hold-DM for minidrenge (op til 12 år) i Grøndal Centret.

 

28. marts 2009 Flere medaljer til Hermes GF... 
Hermes GF’s deltog med 8 drenge til SM i Put- og Mini rækkerne i Nakskov lørdag den 28/3 2009.

 

7. marts 2009 Hermes pigerne genvandt det danske holdmesterskab... 
Hermes pigerne forsvarede sit DM-guld i idrætsgymnastikkens holdkonkurrencer.

 

28. februar 2009 Flot sølvmedalje til HermesGF drenge... 
HermesGF mini-drenge, deltog i sjællandsmesterskaberne for hold i Nakskov og kom hjem med et flot sæt sølvmedaljer.

 

28. februar 2009 Hermes-pigerne springer til hæder... 
Hermes Gymnastik modtog lørdag Nordea Frederiksbergs idrætspris, efter en fantastisk gylden sæson med medaljer på stribe.

 


*!* OBS *!*

Til alle der har tilmeldt sig.
I burde har fået følgende besked på hjemmesiden og via mail:


Tak for tilmeldingen til et hold i Hermes.

Såfremt du ikke hører fra os, er din tilmelding registreret og du er tilmeldt det ønskede hold.

Du vil modtage en opkrævning via PBS ca. d. 20. i denne eller næste måned.
(Ved tilmelding i sommerferien, sendes opkrævningen inden sæson start)

Hvis du har tilmeldt dig et hold med venteliste, kontakter vi dig når/hvis der bliver plads på holdet.

Med venlig hilsen
Gymnastikforeningen Hermes

Gymnastikforeningen Hermes - Hermeshallen - Steenwinkelsvej 19 - 1966 Frederiksberg C - CVR 32054870

Webdesign by Cubit Medialine ApS